At der er gået så lang tid unden at jeg har skrevet, er ikke ensbetyndene med at jeg er stoppet med at race. Tvært imod......... min træning er nu intensiver, sammen med bedre sparingspartnere og under d bedre forhold end nogen sinde før. Jeg er nu på vej til VM i New Zeland (Jannuar 2011)
Det har taget tid at nå her til. Efter PL i Bejing 2008 vendte jeg tilbage mit studie efter et halv års orlov. Blev færdig uddannet som ergotherapeut i juni 2009 (en tid med mindere intensiv træning). Efter min sidste parktik som blev i Schweiz på Eruopes største paraplegi Centrum SPZ (Schweizer Paraplegiker Zentrum) stod det klart at jeg skulle tilbage til Schweiz. Her er forholdene nær på perfekte når man gerne vil dyrke kørestolsrace. Her i Schweiz kan jeg i modsætningen til Danmark, træne i en gruppe med 10-20 andre kørestolsracere, hvor gruppen tæller verdens pt bedste kørestolsracer Marcel Hug og flere af verdens alderbedste. Når der er så mange der her der dyrker min sport er fasiliteterne som kørstolsracer også meget bedre tilpasset, ligegyldig om vi træner inde eller ude. Forhold der sparker til motivationen og gør det meget sjovere at træne. Så i august 2009 drog jeg til Schweiz for at træne og søge job. I december 2009 blev jeg ansat som ergotherapeut i en 40% stilling på et akuthospital i Lachen. Den første tid var rimelig hård, selv om det kun er en 40% stilling var der mange ting at se til som nyudannet, i et andet Land, med et andet sprog, samtidig med at jeg skulle træne godt. Det er en lang historie men nu er jeg så småt ved at falde til. Jeg har udviklet mig rigtig meget som kørestolsracer det sidste halvandet år og det lykkedes mig som tidligere nævnt mig at kvalifisere mig til VM i New Zealand J.Derfra kommer der selvføldig mere.
